Karrierecoaching – ”Forandringer i arbejdslivet”



” At finde og sætte kursen i arbejdslivet”

De fleste af os kender til oplevelsen af at stå overfor forandringer i vores arbejdsliv – om det så skyldes vores eget behov for at bevæge os videre, vores livssituation eller det skyldes ændringer i de arbejdsmæssige rammer og vilkår vi er i.

Hvad er formålet med karrierecoaching?

Karrierecoaching handler om at hjælpe dig på vej derhen, hvor du gerne vil være i dit arbejdsliv, så du trives ved at gå på arbejde og oplever sammenhæng i dit liv. Vi undersøger hvad der virkelig driver og motiverer dig samt hvad der evt. kan være hindringer for din karriere.  Vi arbejder desuden med dine begrænsende og støttende overbevisninger og deres sammenhæng mellem dine værdier og leveregler. Samlet har vi fokus på at du får større klarhed over din situation og sikkerhed i dine valg og beslutninger. Undervejs bidrager jeg også med faglige input med afsæt i samtalen med dig og kendskab til arbejdsmarkedet. Vi arbejder med emner som:

  • Afklaring af ståsted, karrierevision og karrieremål
  • Afklaring af arbejdslivsværdier og samt kriterier for jobvalg og branche
  • Afklaring af hvad man ønsker at opnå i sit nuværende job og en plan for at lykkes
  • Afdækning af ressourcer og udviklingspotentialer samt strategier for at bringe dem i spil
  • Afdækning af faglige og personlige kompetencer, så man er bevidst om, hvordan man omsætte dem til handlinger
  • Forberedelse af jobsamtale og organisatoriske samtaler MUS/TUS/LUS
  • Kompetence- og Uddannelsesplanlægning
  • Eksamens- og projektforberedelse

I samtalerne kommer vi også ofte ind på:

  • Livsstil og familiesituation
  • Stresshåndtering og personlig planlægning
  • Kommunikation og konflikthåndtering
  • Motivation og understøttende miljøer

Hvis ønskes kan vi starte karrierecoachingforløbet med en test:

Test kan være en genvej til øget selvindsigt og hjælpsom viden om egne kompetencer og foretrukken arbejdsstil. Det kan handle om bekræftelse af personlige præferencer eller værdier, såvel som en øjenåbner for personlige karakteristika, som man ikke tidligere har været bevidst om eller haft fokus på, men som kan være relevant at forholde sig til og give konkret inspiration til handling og fremtidige valg.

 

Se udviklingsværktøjer

Kontakt mig