Faktaboks om stress

Stress er et stort problem i hverdagen for rigtig mange danskere, men trods denne viden, kan det være vanskeligt at sige noget helt præcist om udbredelsen og omfanget af stress blandt danskerne. Uenighed eller ej, så er det bekymrende tal, som har store konsekvenser både for den enkelte, familien, virksomheder og for samfundet som helhed. Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

· Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø, som kan resultere i eksempelvis stress, udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer.
· 430.000 danskere, svarende til 10-12 %, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag
· 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress
· 1400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning bl.a. forårsaget af stress
Hvad koster det? Der bruges 14 mia. kr./år i samfundsudgifter, i form af sygefravær og udgifter til sundhedsvæsenet pga. stress. 1,5 million ekstra fraværsdage pga. sygdom om året pga. stress

Stress er en hormonel tilstand, der involverer nervesystemet og hormonbalancen, som ofte udløses ved at have arbejdet over evne for længe uden pauser. Hårdere krav, effektivisering, ny teknologi, mange ændringer i hverdagen, værdikonflikter, uafklarede arbejdsroller, hyppige kollegaskift, hårdere psykisk arbejdsmiljø, nye arbejdsmetoder samt diverse årsager fra privatlivet er ofte medvirkende faktorer. Stressprocessen kan forstås som et meget komplekst sammenspil mellem organiseringen af arbejdet, den organisatoriske kultur og forhold relateret til individet.

Stressforskningen fastslår at seks faktorer har afgørende betydning om arbejdet giver os stress eller ej: Indflydelse, mening, forudsigelighed, social støtte, belønning og krav. Stressforskningen kalder det De seks guldkorn (Kilde: Stressforeningen, NFA)

Kender du dine stresssymptomer?

Dine stresssymptomer er afhængige af flere faktorer, herunder hvor længe du har været under belastning, jævnfør kortvarig og langvarig stress, hvilke ressourcer du er i besiddelse af, og hvor fysisk- og psykisk sårbar du er fra naturens side.
• Kortvarig/akut stress = Stress som reaktion.
En hensigtsmæssig reaktion, idet den øger vores chance for at overleve. Vi oplever et adrenalin sus, hjertebanken og mental klarhed. Hvis vi bagefter er i stand til at slappe af igen, er vores stress reaktion passende eller optimal. Ved akut stress drejer det sig om timer.
• Langvarig stress= Stress som tilstand.
Når en ydre belastning varer ved over en længere periode, og vi ikke kan slappe af ind imellem, oplever vi en langvarig belastning med mange ubehagelige stress symptomer, der er farlige for vores helbred, både fysisk og psykisk.

Her kan du se en liste over hhv. fysiske-, psykiske- og adfærdsmæssige kendetegn eller symptomer på stress:

Fysiske symptomer
• Bliver vi forskrækkede eller oplever en voldsom begivenhed, kender de fleste af os til fornemmelsen af indre uro, rysten på hænderne, sved på panden og hjertebanken.
• Det er typiske stresssymptomer, som opstår pga stimulation af det sympatiske nervesystem, hvorved adrenalin frigøres i større mængder fra binyremarven.
• Blodtryk og puls stiger, karrene i huden trækker sig sammen, pupillerne udvides, fordøjelsen stopper og blodet løber til musklerne.
• Vi er parate til at kæmpe eller flygte.
• Ved en længerevarende belastning kan disse symptomer udvikle sig i en invaliderende grad, som hæmmer livsudfoldelsen og –kvaliteten.
• Hovedpine
• Muskelsmerter
• Træthed
• Hjertebanken
• Smerter i brystet
• Åndedrætsbesvær
• Forhøjet BT
• Håndrysten
• Svimmelhed
• Svedeture
• Mavepine
• Kvalme
• Appetitløshed
• Diarre
• Forstoppelse

Psykiske symptomer
• Irritabilitet, indre uro og rastløshed er oftest de første psykiske symptomer ved stress. Symptomer, der er velegnede, hvis man skal være på vagt og parat til at håndtere belastninger.
• Afhængigt af den enkeltes arvelige og opvækstmæssige forhold kan denne akutte fase gå over i aggressivitet, angst eller udmattelse.
• Træthed, som oftest følger senere i forløbet, er et psykisk hovedsymptom.
• Hukommelses-og koncentrationsbesvær begynder at optræde efter længere tids belastning.
• Der kan opstå følelser af lavt selvværd og uoverkommelighedsfølelse, en tilstand der kan være svær at skelne fra en egentlig depression.
• Det er vigtigt at slå fast at, at disse symptomer vil forsvinde med tiden, når den stressudløsende belastning forsvinder.

• Energiløshed
• Træthed
• Koncentrations problemer
• Hukommelsesbesvær
• Uro
• Rastløshed
• Irritabilitet
• Uønskede tanker
• Humørsvingninger
• Vrede
• Perspektivløshed
• Manglende humor
• Mareridt
• Tab af kontrol
• Følelsesmæssig overreaktion
• Udmattelse
• Lavt selvværd
• Angst

Adfærdsmæssige symptomer

• Stort set alle symptomer på stress kan også ses ved egentlige sygdomme og er derfor ikke specifikke for stress, bortset fra søvnløshed, et symptom, der specielt ses ved stress.
• Søvnløshed kan antage mange former, dog er det typisk for den stressede at vågne midt om natten med tankemylder og besvær med at falde i søvn igen.
• Stress påvirker også appetitten, nogle mister den og blive tynde, men langt de fleste trøstespiser og en øget lyst til sødt kan føre til vægtøgning.
• På arbejdspladsen vil stress ofte medføre en påvirkning af samarbejdsrelationerne; aftaler holdes ikke, møder aflyses, opgaver bliver overfladisk udført, og der kan komme vredesudbrud og aggressivitet.
• Bider negle
• “Skærer tænder”
• Søvnløshed
• Rastløshed
• Manglende engagement
• Hyperventilation
• Aggressivitet
• Nedsat præstationsevne
• Indadvendthed
• Isolation
• Ubeslutsomhed
• Let til tårer
• Øget brug af stimulanser: tobak, alkohol bl.a. (selvmedicinering)
• Øget sygefravær

Kilde: Bo Netterstrøm

Kontakt mig